På denne side kan læse, hvordan du giver Mercuria adgang til TastSelv Borger.
Sådan giver du Mercuria adgang til TastSelv Borger
- Åbn TastSelv Borger på din computer eller mobiltelefon.
- Log på med MitID.
- Vælg Profil- og kontaktoplysninger.
- Vælg Giv adgang til rådgivere eller andre.
- Vælg Opret ny.
- Skriv Mercuria’s CVR-nummer 29184879. Gentag dette.
- Vælg adgang til alle informationer.
- Bekræft.
- Indtast gyldighedsdato. Mercuria anbefaler 31-12-2027.
- Godkend.
Du vil nu have givet Mercuria adgang til TastSelv Borger.
Hvorfor skal Mercuria have adgang til TastSelv Borger?
Mercuria har brug for dine personlige oplysninger til brug for udarbejdelsen af dit årsregnskab og på det grundlag udfylde dit oplysningsskema (tidligere selvangivelse) og ændre din forskudsopgørelse. Disse oplysninger danner grundlag for din årsopgørelse.
Hvorfor kan TastSelv-kodeord ikke længere bruges?
Skatteforvaltningen tilbyder ikke længere skatteborgere og revisorer at logge på TastSelv Borger med kodeord. Skatteborgere skal fremover logge på TastSelv Borger med MitID. Revisorer og andre rådgivere skal fremover logge på med autorisation. Det betyder, at du skal give Mercuria adgang til TastSelv Borger med autorisation. Mercuria er tilmeldt revisorordningen, så du kan give Mercuria autorisation. Bemærk, at adgang med autorisation kun gælder for TastSelv Borger og ikke TastSelv Erhverv endnu.
Mere om adgang til TastSelv
Du kan læse mere om adgang til TastSelv Borger på Giv andre adgang til din TastSelv-profil og Giv revisor eller rådgiver ret til at indberette for virksomheden af Skatteforvaltningen.